Konklusion
Via vores spørgeskema, kan vi konkludere at næsten halvdelen er tilfredse med den velfærdsmodel, vi bruger i Danmark. De fleste mente at omkostnings-klemmen var det største pres for den universelle velfærdsstat. Der var dog uenighed omkring den høje skat. både 34% mente at vi skal have færre ydelser og 34 % mente at det var en nødvendighed med den skat vi har. Ud fra det kan vi sige, at folk gerne vil have, at vi fortsætter med den model hvor vi alle får gratis ydelser. Men de mener dog samtidig at vores skat er for høj eller at der er for mange ydelser, hvoraf er unødvendige.
Hvis man ser på Kjeld Ebdrups udsagn, er man i kommunerne i gang med at finde en løsning på problemet med de penge der bl.a. skal gå til efterløn. Han ser et problem i at der i fremtiden vil komme en større generation af gamle, som kræver flere ydelser, end vi har unge til at financiere. Ud fra hans udsagn kan vi konkludere, at hvis vi ikke finder på en løsning på det stigende problem ved omkostnings-klemmen, vil presset i fremtiden blive alt for stort for den danske velfærdsmodel.
Man kan dog ikke sige, at det kun er omkostnings-klemmen, som giver staten problemer. Alle de tre klemmer påvirker hinanden. f.eks. er det forventnings-klemmen der gør at vi får flere og flere ydelser, som vi skal finde penge til, og at vi derfor får den her omkostnings-klemme.
Via vores spørgeskema, kan vi konkludere at næsten halvdelen er tilfredse med den velfærdsmodel, vi bruger i Danmark. De fleste mente at omkostnings-klemmen var det største pres for den universelle velfærdsstat. Der var dog uenighed omkring den høje skat. både 34% mente at vi skal have færre ydelser og 34 % mente at det var en nødvendighed med den skat vi har. Ud fra det kan vi sige, at folk gerne vil have, at vi fortsætter med den model hvor vi alle får gratis ydelser. Men de mener dog samtidig at vores skat er for høj eller at der er for mange ydelser, hvoraf er unødvendige.
Hvis man ser på Kjeld Ebdrups udsagn, er man i kommunerne i gang med at finde en løsning på problemet med de penge der bl.a. skal gå til efterløn. Han ser et problem i at der i fremtiden vil komme en større generation af gamle, som kræver flere ydelser, end vi har unge til at financiere. Ud fra hans udsagn kan vi konkludere, at hvis vi ikke finder på en løsning på det stigende problem ved omkostnings-klemmen, vil presset i fremtiden blive alt for stort for den danske velfærdsmodel.
Man kan dog ikke sige, at det kun er omkostnings-klemmen, som giver staten problemer. Alle de tre klemmer påvirker hinanden. f.eks. er det forventnings-klemmen der gør at vi får flere og flere ydelser, som vi skal finde penge til, og at vi derfor får den her omkostnings-klemme.